Secondary navigation

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Work it Out

24. sep 2021 til 1. jan 2022

Selvoptimering, omstillingsparathed, stress, effektivisering, bureaukrati og øget digitalisering. Det er blot nogle af de udfordringer, som udstillingen Work it Out italesætter. En udstilling, der sætter fokus på fremtidens arbejdsliv.

Hvad er et arbejde egentlig, og hvorfor arbejder vi? Er der grænser for vores arbejdsliv? Kan vi i fremtiden skabe et mere bæredygtigt arbejdsliv for individ og samfund? Og hvordan kan kunsten og kunstmuseet skabe rammerne for nytænkning af fremtidens arbejdsliv? 


Dét er nogle af de centrale spørgsmål i Work it Out. Udstillingen sætter fokus på individet i det moderne arbejdsliv, og gennem tværfaglige samarbejder og eksperimenter undersøger vi sammen, hvilket potentiale kunsten og museet har – både i forhold til at behandle de problemstillinger, der tilsyneladende er en uløselig del af vores arbejdsliv, men også i forhold til at bringe nye perspektiver på fremtidens arbejdsliv  
 

Arbejdslivet spiller en væsentlig rolle i vores samfund for såvel vores kultur, økonomi og identitet. Præstationspres, forventninger om selvrealisering og øgede krav om robusthed står som uafværgelige vilkår i nutidens arbejdsliv. Med coronakrisen er mulighederne for fremtidens arbejdsliv for alvor kommet på dagsordenen. Måske er det tid til at gøre op med gamle forestillinger og gentænke, hvordan og hvor meget vi går på arbejde?

Udstillingens kunstnere

Kenneth Balfelt Team // Johan AugustAbraham CruzvillegasElmgreen & DragsetJuliette Goiffon & Charles BeautéGrayson PerryAdelita Husni-BeyJens HaaningJeppe HeinMille KalsmoseJosh KlineJohn KørnerVia LewandowskyMelik OhanianTorben RibeHito SteyerlSuperflexMarie ThamsHannah TotickiSigrid Viir

”Vi bruger en stor del af vores vågne tid på at gå på arbejde, men måske for lidt tid på at spekulere over, hvad arbejde i virkeligheden er for noget. Vi tror, vi ved det, men det smuldrer for mange af os, når vi forsøger at definere det. Kunsten kan kræve den slags svar af os ved at udstille arbejdets paradokser og mere irrationelle virkelighed, og derfor sætte spørgsmålstegn ved helt essentielle dele af vores eksistens og få os et nyt sted hen i synet på os selv, og hvorfor vi egentlig arbejder.” 
 

– Dennis Nørmark, antropolog, forfatter og medlem af Kunstens visionsgruppe.

En visionær udstilling

Work it Out vandt Bikuben Fondens udstillingspris, Vision 2018, for en udstillingsidé, der tematiserer et højaktuelt emne, og samtidigt nytænker kunstens og kunstmuseets rolle i forhold til samfundet. Ved at lade udstillingen indtage både museet, byens rum og udvalgte arbejdspladser stiller projektet skarpt på, hvordan samtidskunsten kan bidrage til en debat om fremtidens arbejdsliv. Work it Out byder på interaktion med og mellem kunsten, museets gæster, virksomheder og Kunstens eget personale. 


Work it Out er den fysisk største særudstilling på Kunsten nogensinde. Den præsenteres både i museets store, åbne ovenlyssale, hvor museets samling normalt præsenteres, og i museets centrale, store særudstillingssal, hvor man vil møde inddragende og udfordrende kunst, workshops og et ambitiøst aktivitetsprogram, der også udfolder sig i lokale virksomheder og offentlige institutioner. Udstillingen består af både helt nye værker, skabt unikt til udstillingen og dens gæster, samt eksisterende værker af danske og internationale samtidskunstnere, som alle på forskellig vis behandler det moderne arbejdsliv.

 

I forbindelse med udstillingen arbejder Kunsten med en visionsgruppe, der består af professor i psykologi, Svend Brinkmann, antropolog, Dennis Nørmark, og forsker i lærings – og innovationsprocesser, Steen Elsborg, den danske kunstner, Jeppe Hein, CEO i virksomheden Fibertex, Jørgen Bech Madsen samt HR-chef for Samsung i Aalborg, Rikke Holmgaard. 

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐

Nordjyske, 20. oktober 2021

"Et kalejdoskop af overraskende pointer og meninger"

 

⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐

Jyllands-Posten, 28. september 2021

 

❤️ ❤️ ❤️

Politiken, 2. november 2021

 

Kunsten.nu, 29. oktober 2021

"En god og krævende udstilling"

 

 

 

Støttet af

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tag Kunsten med hjem

Tag Kunsten med hjem

På shop.kunsten.dk kan du finde mange lækre ting, der giver dig et lille stykke af udstillingen med hjem, på job og på tankerejsen. Se blandt andet vores flotte muleposer, plakater og kopper.

Workshops for erhvervslivet

Workshops for erhvervslivet

Vi udbyder en række anderledes workshops, der kombinerer kunst, kreativitet og dialog med personalepleje, nytænkning og teambuilding. Der er et begrænset antal workshops, så skynd jer at booke jeres dag!

Virksomheder i Værket

Virksomheder i Værket

Giv dine kollegaer, medarbejdere eller samarbejdspartnere en arbejdsdag eller et møde, I med garanti aldrig glemmer – og kom ud af huset, tank op og få fornyet energi.

To Go

To Go

To Go er en del af Kunstens DNA, så vi skal selvfølgelig også ud under Work it Out.